top of page

Kotopoulo riganato (Kylling med oregano)

28. aug. 2025
1 min læsning
  • 1 kg små kartofler

  • 800 g kylling lårmix

  • 3 citroner

  • 1 1/2 dl olivenolie

  • 1/2 dl tørret oregano

  • 1/4 dl tørret timian

  • 2 tsk groft salt

  • Masser af friskkværnet peber


  1. Tænd ovnen på 210 gr.

  2. Rens kartoflerne og læg dem i en skål med koldt vand.

  3. Dup kyllingstykkerne tørre med køkkenrulle.

  4. Pres citronsaften fra de to af citronerne ned i en lille skål, sammen med olivenolie, oregano, timian salt og peber. Pisk det sammen.

  5. Gnid kyllingstykkerne med citron/olivenolie-blandingen på både over- og underside.

  6. Læg dem i et stort ildfast fad med skindsiden nedad.

  7. Læg også aftørrede kartofler i fadet, sammen med den sidste citron, der er skåret over i to halve. Hæld resten af marinaden over kartoflerne og drys med lidt ekstra salt.

  8. Steg det hele i ovnen i ca. fem kvarter. Vend kyllingstykkerne når halvdelen af tiden er gået.

  9. Slut eventuelt af med at grille det hele i et par minutter, indtil både kartofler og kylling får en pæn, gylden overflade.

bottom of page