top of page

Luca og den skjulte naziskat

  • Forfatters billede: Stephan Randahl
    Stephan Randahl
  • 1. jan. 2024
  • 3 min læsning

Opdateret: 20. dec. 2025

Udgivelsesdato: 18. jan. 2024 på Forlaget Krabat



Luca og storesøster Sara er på sommerferie på Kreta. Men ferien bliver slet ikke, som de troede. I et skjult kælderrum finder de et avisudklip fra 2. verdenskrig.

Det bliver starten på en hæsblæsende jagt gennem mørke og glemte nazitunneler.

Men de er ikke de eneste, der er ude efter den skjulte skat.

I et kapløb med tiden må de to nå at finde skatten, inden den falder i de forkerte hænder.

Luca og den skjulte naziskat er den første historie om Luca og hans eventyr ved Middelhavet.




ISBN 978-87-94433-76-1

Forsideillustrator: Angelica Inigo

Redigering: Helle Perrier

Hardcover

Antal sider: 146

Fra 10 år


​ANMELDELSER:


Bibliotekernes materialevurdering:

"Vaskeægte adventure-fortælling og en næsten filmisk læseoplevelse med korte, action-pakkede kapitler, der byder på både skurke, helte og skjulte skatte. Fortællingen, der forener både fakta og fiktion, er både velfortalt og medrivende. Med sit hæsblæsende tempo og velfungerende plot skal bogen nok fastholde sine læsere – lige til det sidste. Lovende start på ny serie. Bogen anbefales bredt indkøbt til folkebiblioteker såvel som PLCer."


Bogbotten.dk:

"Det er en spændende krimi. Der er hemmelige kort, skjulte gange og tunneller, og der er brug for mange lommelygter. Helt klassisk krimikoncept til børn, men det er også med en lille historisk sandhed inde på siderne. Bag i bogen er der to sider med beskrivelse af det ravkammer, der under anden verdenskrig blev flyttet fra Skt. Petersborg til Kønigsberg, hvorfra det senere forsvandt, da de allierede bombede her. Det er godt fortalt historie, der er supergod til læsetræning (og uhyggelig og hyggelig læsning) for børn i alderen fra 10 – 14 år."

Læs hele anmeldelsen her


★★★★ Bogrummet:

"En rigtig spændende børnebog målrettet de 10-13 årige. Det er en velskrevet bog med et levende sprog der drager læseren ind i fortællingen. Personligt synes jeg det er fedt at den bygger på en rigtig historie, og at der til slut i bogen er en kort redegørelse for den virkelige hændelse. Her i huset glæder vi os allerede til næste bog i serien udkommer…. og måske nogle flere opskrifter."

Læs hele anmeldelsen her


Nor og far:

"Det bliver til en blanding af spænding og krimi, når forfatteren tager læseren med til Kreta. Han kender øen og dens kultur indgående, og det er meget nemt at leve sig ind i."

Se hele anmeldelsen på Instagram her


★★★★★ Mor Datter Bogdragerne:

"Den er velskrevet, har en rigtig god beskrivelse og man stryger lige igennem den. Det er gode korte kapitler og man er henført til noget ala Indiana jones vibes, eller de danske børne serier som også er laver de seneste år som Det forsvundne ravkammer."

Se hele anmeldelsen på Instagram her


Skolebibliotekaren Lene:

"Rigtig god og spændende bog til målgruppen, kan selvlæses fra 10 år. Man får spændingen og jagten efter skatten, men man får også viden om 2. verdenskrig, og det kan jeg rigtig godt lide. Helstøbt og velskrevet. Spændende ny serie!"

Se hele anmeldelsen på Instagram her


★★★★★/5 Jannice1986 på Instagram:

"Har man en forkærlighed for spænding og action og er på udkig efter et vaskeægte skattejagtseventyr, så er "Luca og den skjulte naziskat" et oplagt valg. En fantastisk ungdomsbog, som er svær at slippe når man først er kommet i gang. God start på en ny serie. Kan i den grad anbefales."

Se hele anmeldelsen på Instagram her


Ditte Dalsgaard og Anna Sophia på Instagram:

"Luca og den skjulte naziskat er en rigtig spændingsbog for børn der elsker spænding og adventure og måske også godt dem der godt kan lide at når der er noget på spil.

Bogen er rigtig god og jeg synes virkelig I skal læse den."

Se hele anmeldelsen på Instagram her


universeofsrishti (Bogblogger Srishti Karoor Sabarinath):

"Luca og den skjulte naziskat er til den, der godt kan lide action, hemmelige tunneler, og et kapløb og at finde et skjult skat. Luca og hans søster Sara på sommerferie i Kreta. Mens de er i gang med at renovere deres farmor og farfars hus, kan de se tråder af fortabte værelser, gange, og måske et skjult naziskat? I et kapløb med tiden må de to nå at finde skatten, for det falder i de forkerte hænder…

På grund af at det er baseret på rigtig information, kunne jeg helt tro på at det var en rigtig historie, og også på den måde den var skrevet på, så var den – af en eller anden grund – relatabel. På grund af nogle elementer fra vores daglig dag var blandet sammen med dette action eventyr, fx i enden af bogen kan man se opskrifter på hvordan man laver farmors græske mad. Det er jo noget vi alle kender til!

Glæder mig allerede til den næste bind af Luca kommer ud!

Se hele anmeldelsen på Instagram her


20230704_152551_edited.jpg

Om

Stephan har drømt om at skrive en bog siden han gik i skole. Men det var først i 2017, 53 år gammel, at han skrev det allerførste udkast til sin allerførste fortælling.

Han har grundlæggende tre store interesser (udover at skrive): Han er passioneret foodfanatic, 80er musiclover og så elsker han at rejse i Middelhavslandene.

Når Stephan skriver, er det især historien i alle dens betydninger, der interesserer ham. Han finder inspiration i de begivenheder der engang fandt sted, i oldtidens myter og bibelske fortællinger. Fortællinger i den såkaldte faktion-genre, der ofte gør brug af kryptografi, nøgler og koder er favoritlæsning.

Hvis man kombinerer alt det ovenstående, får man grundstenen i alle Stephans fortællinger.

Læs mere

© 2035 kreta-blog.dk af Forfatter Stephan Randahl

  • Instagram
bottom of page