Sommer i oliventræets skygge
- Stephan Randahl
- 1. jan. 2025
- 1 min læsning
Opdateret: 15. apr.
Ikke udgivet

Lina regner med en helt klassisk sommerferie på Kreta med mor, sol, pool, sit nye kamera og en Instagram‑profil, der skal stå så skarp, at hendes følgere hjemme i Danmark bliver imponerede.
Men så møder hun græske Nikos - ubetinget Kretas sødeste fyr. Han viser hende, hvordan man bør leve livet i stedet for at bruge tid på at poste det på SoMe.
Da Nikos inviterer hende på frokost under familiens gamle oliventræ, træder Lina ind i en verden, som turisterne aldrig ser. Træets krogede grene gemmer nemlig på en historie, der har holdt to familier fanget i en mangeårig fejde. En fejde, der stadig kaster skygger over Nikos liv.
Langsomt finder Lina ud af, at Kreta ikke kun er smukke billeder og solnedgange. Det er også mennesker, historier, skæbner og øjeblikke, der kun findes, hvis man tør være ægte til stede. Og måske er det netop der, Lina opdager, at nogle følelser kun findes, hvis man tør give slip, leve livet og være sig selv.
En varm, romantisk og sprudlende fortælling om venskab, den første forelskelse, mod og en sommer, der ændrer alt.
