Steder i "den skjulte naziskat": Flyvepladsen i Maleme, Kreta

I 1941 syntes Adolf Hitler, at tiden var inde til at erobre flybaser i den østlige del af Middelhavet. Han anså det ikke for noget stort problem at indtage Kreta med anvendelse af faldskærmsjægere. De allierede havde en styrke på cirka 20.000 soldater – mest australiere og newzealændere. Den store ø skulle forsvares med bare 35 flyvemaskiner og 68 luftværnskanoner.

Men det skulle vise sig, at kretenserne kæmpede som løver for deres ø. På et tidspunkt sendte Hitler dette telegram til en af hans generaler: "Frankrig faldt på 8 dage. Hvorfor er Kreta stadig frit?"

Hans strategi var at erobre de 3 vigtigste flyvepladser samt havnebyen Chania, da det ville gøre det umuligt for englænderne at sætte fly ind samt overføre tropper mellem de forskellige områder på øen.

Den 20. maj tidligt om morgenen rettedes de første bombardementer mod flyvepladsen i Maleme. Desværre for tyskerne var angrebet ikke så effektivt som forventet, og mange faldskærmsfolk blev skudt, inden de nåede jorden. Det anslås, at 60-70% mistede livet under landsætning. Mere end 8.000 faldskærmsjægere blev kastet ud over Kreta, og voldsom beskydning gjorde det vanskeligt at samle de tropper, som nåede jorden i live. Sidst på eftermiddagen kom endnu en bølge af tyske kampfly, som beskød mål på jorden. Om aftenen var situationen den, at englænderne fortsat beherskede 3 flyvepladser på Kreta. Nu gjaldt det for tyskerne om at erobre i det mindste én flyveplads, så infanteri kunne landsættes. Det engelske forsvar var svagest i Maleme, hvor den newzealandske oberstløjtnant Andrew gav ordre til tilbagetrækning i løbet af natten.Det skulle vise sig at afgøre slaget om Kreta. Allerede dagen efter begyndte de tyske fly at lande i Maleme med udstyr og ammunition.

Den 23. maj angreb tyske bombefly Maleme flyvepladsen i et desparat forsøg på at vinde herredømmet i den vestlige del. Samtidig blev alle tyske reserver kastet ind i et stormløb mod Maleme. Desuden lod tyskerne faldskærmstropper rykke vestpå langs kysten og infanteriet rykke frem længere syd på over bjergene. Den 26. maj trængte tyskerne ind i de britiske stillinger øst for Chania, den 28. maj var de herre over hele kysten langs Souda bugten. Italienerne, som hidtil havde holdt sig pænt tilbage, blandede sig nu i kampen, da det var klart, hvem der ville vinde.

Slaget om Kreta endte med at koste 15.000 faldne på de allieredes side, mens tyskerne havde mistet cirka 6.500 mand.

Som nævnt havde tyskerne regnet med, at den græske befolkning ville betragte tyskerne som befrielsestropper, der ville smide englænderne ud. I steder mødte de en heftig partisanaktivitet, som både kvinder og børn deltog i. Størsteparten af de voksne kretensiske mænd deltog i forsvaret af det græske fastland.

I de følgende 4 år ydede den kretensiske modstandsbevægelse forbitret modstand mod den tyske besættelsesmagt. Tyskerne reagerede med gruopvækkende gengældelsesaktioner.

På søfartsmuséet i Chania findes en udstilling, som omhandler Slaget om Kreta og især den græske modstandsbevægelses indsats. Muséet ligger på molen i den venetianske havn. Kreta helligholder hvert år dagene 21. maj – 1. juni som minde om deres frihedskamp.